Naturvidenskabelige studieretninger

Hvis du vil udvikle verden, er du nødt til at forstå den.

Hvordan virker robotter? Kan vi mennesker mindske den globale opvarmning? Og hvorfor er det så vigtigt at få motion?

Spørgsmål som disse og mange andre kan du besvare med naturvidenskab. Naturvidenskaben er grundlaget for verden, som du kender den i dag: elektrisk lys, gulvvarme, computerspil og biler… for bare at nævne nogle få ting. Måske er det dig, der er med til at udvikle verden, som den ser ud i morgen?

Med en naturvidenskabelig studieretning får du mulighed for at fordybe dig i utallige aspekter af naturens verden, mens du forbereder dig på en fremtid, hvor du både kan komme til at arbejde med mennesker, videnskab og teknologi. Du kunne fx blive læge, ingeniør, farmaceut, skolelærer, dyrlæge eller noget helt andet.

Vælger du en naturvidenskabelig studieretning, vil du som oftest komme på studietur, hvor vi beskæftiger os med fx lava på Island, eller hvad der mon sker i din krop, når du dykker eller vandrer i bjerge. Det kan vi undersøge med naturvidenskabelige forsøg, som du selv er med til at planlægge.

Matematik (A)
Fysik (A)
Kemi (B)
Matematik (A)
Fysik (B)
Kemi (B)
Matematik (A)
Bioteknologi (A)
Fysik (B)