Censor på Tornbjerg Gymnasium
Velkommen som censor på Tornbjerg Gymnasium.
Når du ankommer til Tornbjerg Gymnasium skal du melde din ankomst i receptionen.
Undervisningsbeskrivelser, rækkefølgelister, karakterlister
Du finder undervisningsbeskrivelser og rækkefølgelister på Ludusweb via dette link https://ludusweb.tornbjerg-gym.dk/ui/censor. Loginoplysninger findes i det fremsendte censorbrev.
Karakterer ved prøven indtastes direkte i vores studieadministrative system og underskrives digitalt, det kan derfor være praktisk at du medbringer egen computer.
Hvis du er censor til SRP-eksamen finder du elevernes besvarelser i Netprøver.dk.
Vær venligst opmærksom på, at der løbende kan ske ændringer i rækkefølgelisten.
Hvis der er behov for opklaring af spørgsmål vedrørende indholdet af undervisningsbeskrivelserne m.v., vil vi bede dig om at kontakte eksaminator.
Bemærk: Undervisningsbeskrivelserne er først endelige efter undervisningens afslutning.
Censorbrev
Censorbrevene bliver løbende sendt ud, dog senest 14 dage før eksamens afholdelse.
Du finder det også censorbrevet med de praktiske informationer HER (åbner i nyt vindue).
Parkering
Tornbjerg Gymnasium har en stor parkeringsplads med gratis parkering.
Forplejning
Skolen serverer morgenkaffe/te med brød fra kl. 8.00. Hvis eksamen strækker sig over frokost,
vil skolen være vært for en let frokost hertil serveres kaffe/te/vand.
Ved særlige forhold fx allergier mv. omkring forplejning, bedes du give skolen besked pr. mail til kontor@tornbjerg-gym.dk, dog senest 1 uge før eksamens afholdelse.
Rejseregnskab
Alle regnskaber vedr. censorrejser m.v. ordnes mellem dig som censor og dit ansættelsessted. Du får udleveret en censorkvittering på skolens kontor efter endt eksamen, som skal afleveres på dit ansættelsessted.
Persondata
Når du er censor på Tornbjerg Gymnasium, modtager skolen personoplysninger fra ministeriet om dig som censor. Disse oplysninger opbevarer og behandler vi med det formål at afvikle eksamen med de rette censorer og eksaminatorer.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 66 15 71 02.
Vi glæder os til at se dig som censor på Tornbjerg Gymnasium.